Tåsinge, Julen 2008. Farmand helt til højre... Eva, Asta og Lars.

Julen 2008. Nøj, hvor vi rigtig hygger. Stemningen er i top. Fra højre er det Merete og Jesper. Farmand for bordenden....

Vores lille syge hund...Godt der findes store lænestole.

Sølvbrudeparret - på selve dagen...

Carsten og Willi i Willis velpudsede have...

Carsten, Carsten og Susann...

Fra venstre - Jeff, Steven og Carsten... nogle rigtige strand...øhhh, har glemt det...

En turnering, hvor vi ikke vandt noget.

Julen 2009

  Det er blevet December og et år er ved at gå på hæld.

Det har været et forrygende år for os, men især for børnene.

Vi havde tilbragt jul og nytår 2008/09 i sommerhus på Tåsinge. Imens vi hyggede os med grisekød i alle mulige afskygninger, var Tessa for første gang i hundekennel. Vi var meget spændte, da vi skulle hente hende. Var hun stadig i live og var hun glad. Heldigvis var hun i live, og hun var meget glad for at se os.

Dagen efter blev hun syg, 40 i feber og rigtig dårlig mave. Vi var meget bekymret, især fordi hun ingenting ville spise. Afsted det gik til dyrlægen, og efter en eftermiddag i drop og et skud penicillin, kunne vi tage hende med hjem igen og forkæle hende.  Vi fik ingen diagnose, og ved stadig ikke hvad der var galt. Hun kom sig efter 1 uges tid og har taget al den tabte vægt på igen.

Vi har fundet en anden Kennel, som er meget bedre og hvor dyrene bliver luftet hver dag og får både kærlighed og omsorg. Vi havde en mistanke om, at den første Kennel ikke rigtig havde styr på pasningen og omsorgen.  

I Marts måned var der en stor golfturnering, som er meget populær. Man skal kende nogen, som kender nogen, for at komme ind. Jeg vandt via en anden turnering en plads i Doha Oilmen Tournament og Carsten var heldig at komme med på afbud. Præmierne er store og der er rigtig  mange, så chancen for at komme hjem med lidt i godteposen er stor. Der er stor fest aftenen før med lodtrækning, god mad og underholdning – i år var det Tina Turner Look Alike.

Jeg var heldig at vinde Længste drive, hvor jeg modtog en god stor check. De er brugt til et nyt sæt jern...Derudover blev jeg og AnneMarie nr 2, og vi vandt et stor flot krystalvase. Den kræver en god stor buket roser for at tage sig allerbedst ud. Carsten vandt ingenting.

Påsken kom, og det gjorde Line og Martin også. Jeg kørte dem rundt og der blev handlet godt i by og på land. Souqen kunne lukke efter en dag med god omsætning, da Line og Martin havde været forbi.  

Sølvbryllup blev det også til. Carsten inviterede mig på Ritz Carlton, hvor vi tilbragte en lang week-end. Hotellet gjorde alt for at fejre os – der blev givet en stor buket blomster, en lille anretning med gode sager, tilberedning af skumbad med rosenblade, svaner på sengen foldet af hvide håndklæder.  Jeg havde bestilt massage til os begge. Vi hyggede os i poolen og tjenerne tog billeder. Jo, der var ikke et øje tørt. Desværre blev jeg meget syg, og vi blev nødt til at tage tidligere hjem en planlagt. 40,6 i feber. En tur forbi lægehuset gjorde underværker, men det tog alligevel nogle dage inden jeg var helt frisk igen. Og da jeg var frisk igen, var det tid til sommerferie.

Jeg drog hjem til Svendborg sidst i April til vores nye lejlighed... Køleskabet var gabende tomt, ingen møbler – ingenting...Men jeg havde tag over hovedet...

Efterhånden kom der møbler ind og nu er det en rigtig hyggelig hule med plads til både børn og gæster.  

I Maj måned blev Louse IB-student. Der var ikke et øje tørt. Svag og blød som jeg er, så græd jeg mig igennem formiddagen. Det blev endnu værre da Louise endelig kom ud efter sidste prøve. Godt der findes lommetørklæder af bomuld, for de kan stadig suge, så man bliver helt tør i halsen.

Vi havde en dejlig dag med min Far, Jesper, Asta og de unge mennesker. Carsten var ikke med, men han gav til gengæld frokost til os alle sammen.

I juni måned var det Martins tur. Han blev HF.student. Igen var der ikke et øje tørt – og da jeg nu havde været hele møllen igennem i forige måned, så var jeg helt cool og kneb kun et par enkelt tårer. Man var vel forberedt. Igen havde vi en dejlig dag, hvor Carsten atter gav frokost. Denngang kunne han selv få lov at betale, for han var kommet hjem og kunne være med til festlighederne.

Ungernes kørsel i lastbil blev fulgt nøje. Louises klasse kom forbi matriklen. Martins klasse holdt sig til Nyborg og opland, men jeg fik fornøjelsen af at hente ham senere. Da han var vel hjemme, fik jeg atter fornøjelsen af at hente Louise – i Odense.  Alle os som har haft studenter, ved godt hvordan sådan en ser ud, når der er gået nogle timer – og vi havde 2 på samme dag – det er ikke nytårsløjer, det er hærværk.

Resten af sommerferien tilbragte vi rundt omkring i landet. Besøgte familien i Odense og Skælskør, så til gamle venner fra Qatar, tog til Samsøfestival med vennerne, spillede golf (selvfølgelig), besøgte Zoo, Regnskov, Nordsø Museet, besøgte grænselandet og vennerne dernede. .   

Vi tog tilbage til Qatar 1. august. Lige tids nok til at gå igennem Ramadanen. Den gik nu forholdsvis hurtig i år. Carsten arbejdede sig igennem den og jeg golfede.

Carsten arbejder meget  – og nu har jeg fået et billede af ham på mit natbord. Det er ikke meget vi ser til hinanden. Så han har faktisk også et billede af mig stående på sit skrivebord.

Vi har brugt fritiden til golf i hele efteråret. Carsten har også været så heldig at vinde en yoyo og en badebold.

I år holder vi jul sammen med børnene i Svendborg. Jeg tog hjem i midten af december, så jeg kunne komme i julestemning, nyde juleudsmykninger, trængsel og alarm. Carsten kom hjem i mandags efter en rigtig træls tur med store forsinkelser pga snevejr i Tyskland.

Nytåret holder vi sammen med gode venner og børnene...

I ønskes en Glædelig Jul og Et Godt Nytår...håber vi ser lidt mere til hinanden i det nye år.

Carsten og Annette

Fru Hansen 24.12.2009 12:27

Glædelig Jul Fru Hansen

| Svar

Nyeste kommentarer

12.01 | 02:11

Er det Tessa tættest på kameraet??

11.01 | 12:05

Det ser lækkert ud, men bliver Tessa ikke svimmel i de højder?

24.12 | 12:27

Glædelig Jul Fru Hansen