Julebrevet December 2007

Året er snart gået og nogle af os sidder måske og tænker over, hvor fanden det blev af. Da jeg satte min hjerne ind på julebrev, tænkte jeg – hvad søren skal jeg dog skrive om i år – vejret er det samme, badevandet er stadig meget saltet, imanerne ”synger” stadig i moskeerne, dog har vi på fornemmelsen at alle tårnene har fået installeret Bose højtalere på 5000 W. Carsten arbejder som sædvanlig på højtryk, når altså ikke han skal forsøge at afvikle sine 9 ugers ferie. Så et eller andet sted, var det lige før, at jeg ville bede jer om at læse julebrevet fra sidste år – for der er intet nyt i sunny Doha.

Men så skete der noget forleden dag...

Carsten kørte på arbejdet en tidlig morgen. Han havde som sædvanlig sørget for at kaffen stod klar til mig, når jeg engang ville vågne af skønhedssøvnen, sådan langt op af formiddagen. Jeg hørte ikke han stod op, puslede rundt og tog afsted. Jeg var langt væk i drømmeland.

Jeg bliver vækket af telefonen kl. 7. Det var  Carsten. Han stod i Wakra og manglede stadig 25 km i at nå på arbejde. KIA’en ville ikke køre ham længere, den gik simpelthen ud. Han havde fået lidt forvarsel idet temperaturenmåleren var helt oppe i det røde felt og bilen ville ikke trække. Han satte farten ned, og idet han ruller ind i Wakra er det helt galt. Han triller ind i en slip og når lige at parkere foran købmanden. Købmanden blev meget glad for at se ham, for så betyder det salg af varer – og Carsten giver åbenbart gode drikkepenge, for købmandens BMW holdt ved siden af. Men ak, der var ingen handel fra Carstens side. Han skulle finde ud af at komme videre derfra. Så han ringer efter firmaets chauffør, som kom og hentede ham. Mens han venter, ringer han til mig og sætter mig ind i sagen. Søvndrukken som jeg er, siger jeg bare ok, og om jeg skal komme og hente ham. Næh, nej – det skulle jeg ikke. Jeg kunne vente indtil han var færdig med at lodse. Det ville blive lige over middag. Hvofor fanden skulle jeg så vækkes? Kiggede i spejlet og kunne efter skrækken havde fortaget sig, konstatere at skønhedssøvnen var blevet ødelagt, og jeg kunne starte helt forfra.

Nu er det jo slet ikke noget problem at hente ham Messaeid eller Wakra. Vi har jo Nissanen, og den kører hvor det skal være.

Da det blev tid til at køre, klædte jeg mig anstændigt på og satte mig i bilen. Nøglen ind, drej rundt og..........der skete ikke en skid. Prøvede igen....ikke en lyd. Bilen var helt død. 1 måned tidligere havde vi fået nyt batteri i, så jeg var lidt paf. Hmmmm. Ringede til Carsten og sagde at han selv måtte finde ud af at komme hjem. Firmaets chauffør kørte ham ud til Claudio, hvor Carsten lånte en af hans 3 biler. Det var fredag, så vi behøvede ikke at tænke på, at få lavet bilerne. Alt var lukket.

Næste dag kørte vi ud og spillede golf – bilerne stod jo godt nok i Wakra og i indkørslen, og de ville ihvertfald ikke køre nogensteder.

Søndag tog vi os sammen til at få gjort noget ved det. Jeg fandt en trækmand i telefonbogen, og vi aftalte med ham, at mødes i Wakra. Han kom, så og læssede bilen og kørte den til KIA’s værksted.

Da vi nu var i Wakra, kunne vi lige så godt finde et lille snusket værksted og få lavet Claudios nummerplade foran. Den var løs i den ene side, og Claudio havde bare hængt den fast med noget ståltråd.

Manden fra det sidste værksted gik ind til skrædderen og satte ham ind i sagen. Skrædderen kom ud og så på nummerpladen – jooooh, det kunne han da godt lave. Han gik ind i butikken, Carsten fulgte med. Skrædderen havde mere værktøj derinde end et velassorteret bilværksted i Danmark. Skrædderen fandt hvad han skulle bruge og fik klampet nummerpladen fast igen. Det hele tog 3 minutter og kostede den nette sum af 20 riyaler (28 kr) og det var incl. drikkepenge.

KIA ringede og havde dårlige nyheder – der var blevet mikset vand sammen med olien. Garantien på bilen er selvfølgelig udløbet for et par måneder siden. Nu har de fået lov til at tage motoren ud og kigge på det og melde tilbage med en pris. Jeg har sagt til Carsten, at det nok er et hint om at jeg skal have min ønskebil nu. En lille rød en med soltag, 2 sæder og ingen bagagerum og med en 3-stjernet tegn foran. Det mener han nu ikke. Han mener, at vi skal få skrædderen i Wakra til at se på den.

Tessa stortrives og hygger om os dag og nat. Hun er nemlig af den overbevisning, at der skal soves hele dagen og så skal natten gå med at jage katte ud af haven, tisse, lege, sortere affaldsposen og holde øje med fuglene. Hun sørger selvfølgelig for at vække Carsten eller mig, så hun ikke er helt alene om natten. Vi tør jo ikke andet end at stå op og lukke hunden ud - for sæt nu, at hun virkelig skal tisse. Som regel skal hun ikke.

Hun er efterhånden blevet 6 år. De små grå hår omkring mulen er begyndt at dukke op. Appetitten fejler ikke noget - spiser stadig rødkål, agurker, meloner, tomater med stor fornøjelse. Kan hun se sit snit til det, så snupper hun stadig vores mad fra komfuret. Alt ryger ned. Hendes racistiske tendenser er der endnu - alle med mørk hud og sort hår får stadig et ondt blik og en knurren med på vejen.

Juletræet i år er genbrug. Efter at børnene er fløjet fra reden, er der ingen grund til at bruge penge på ægte gran - jeg vil hellere have en større julegave for de penge. Jeg hørte forleden, at et 1,5 m højt ægte grantræ koster 600 riyaler (ca 900 kr.) Til gengæld har jeg købt en adventskrans. Supermarkedets blomsterafdeling har åbenbart set og hørt noget om adventskranse, for der er blevet langet nogle stykker over disken. Og de laver dem ydermere af en halmkrans, hvor de binder gran rundt om. Jeg er vildt imponeret - det var jeg ihvertfald da jeg så dem. Man kan købe med lys og pynt eller bare en ren krans. Wow. Nu sker der endelig noget indenfor den danske  julekultur - det næste bliver nok remoulade og ristede løg. Jeg kiggede på de her kranse både med og uden pynt - og besluttede mig for en uden pynt. Vil selv dekorere. Når der bliver pyntet hernede, så går de agurk med guld mig her og der og allevegne. Og de pyntede adventskranse havde også fået påsat en masse guldting. Jeg snuppede en stor krans, ca 45 cm i diameter. Jeg tænkte, nu bliver min mand meget imponeret af mig. Ikke nok med at vi har sparet en masse penge på et grantræ, men der kommer alligevel lidt gran i hjemmet i år. Yes. Kassedamen  kører alle mine varer igennem - det bliver ca 315 riyaler - og til sidst adventskransen. At betale alt ialt incl varer - 465 riyaler. 150 riyaler (200 kr) for lidt halm og lidt gran. Carsten var ikke spor imponeret. Jeg så  min julegave skrumpe ind til ingenting.

På golfsiden er der sket meget i efteråret. Jeg har deltaget i en del turneringer. Jeg har været så dygtig, at jeg nu har 3 gavekort liggende til middage for 2 incl. drikkelse. De kan indløses på diverse hoteller i området.

Martin og Louise kommer forbi på fredag. De tager min bror Jesper med, og så skal vi ellers bare holde jul, nytår, hygge, handle, nyde vejret og adventskransen.

I ønskes en Rigtig Glædelig Jul og et Godt Nyt År!

Får I lyst til at se os, så er I meget velkomne forbi i det nye år.

Mange varme hilsner fra Carsten og Annette

P.S. Ved redaktionens afslutning er der stadig intet nyt om KIA`en. Nissanen kører igen.